Rødgrød med fløde

30 min
Rødgrød med fløde anrettet i keramikskål

Rødgrød med fløde er en del af vores nationale selvopfattelse og en vigtig del af vores kulinariske kulturarv - for hvem har ikke fået serveret den lækre dessert på en varm dansk sommerdag? Så trænger du til at lede tankerne hen på sommerlige fornemmelser, så prøv en lækker portion rødgrød med fløde.

Ingredienser

-
2 Personer
+

Rødgrød med fløde

  • Frosne jordbær
    200 g
  • Rabarber
    50 g
  • Solbær
    50 g
  • Rørsukker
    50 g
  • Vaniljestang
    0.5 stk
  • Vand
    0.5 dl
  • Piskefløde
    0.5 dl

Fremgangsmåde

Rødgrød med fløde

  1. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene.

  2. Fjern toppen af rabarberne og skyl stænglerne grundigt og skær rabarberne i grove tern.

  3. Kom jordbær, rabarber, solbær, sukker, vand og vaniljestang- og korn i en gryde og kog op indtil rabarberne er møre.

  4. Si væden fra rødgrøden fra og kom hhv. kompot og saft på glas eller i en lufttæt beholder og opbevar på køl.

  5. Bland jordbærsaften op med vand og server køligt med isterninger.

Rødgrød med fløde – kongen af dessertgrød i Danmark

Det virker lidt til at rødgrød med fløde er gået lidt i glemmebogen, og det er noget man bare siger, men ikke rigtig spiser mere, hvilket er en skam, fordi 1) rødgrød med fløde smager latterligt godt og er nemt at lave 2) det er faktisk en rigtig god måde at imødekomme madspild.

Rødgrød med fløde i mange variationer

Mange er måske vokset op med bedsteforældre, som har haft en hel særlig og meget dogmatisk måde at lave rødgrød med fløde på. Man kan måske ovenikøbet snakke om skoler indenfor rødgrød med fløde. Nogen kan godt lide at lave rødgrød med fløde kun på jordbær, andre kan godt lide at putte ribs i, nogen kan godt lide den suppet, nogen kan lide den grov og andre kan lide den nærmest helt marmeladeagtig. Så selvom det grundlæggende er en meget simpel dessert, så findes der faktisk utallige variationsmuligheder. I vores opskrift tager vi udgangspunkt i, selvfølgelig, jordbær, som det bærende element, og derudover tilføjer vi friske og syrlige rabarbere, samt hele solbær. Vi kan godt lide, at der er lidt tekstur i desserten og ligeledes prøver vi så vidt muligt ikke at jævne den med jævnere som Maizena osv. Derimod moser vi jordbærrene og rabarberstykkerne let, så rødgrøden jævner sig selv og fremstår så naturlig og ren som muligt. Det altafgørende i vores optik er at finde balancen mellem det søde og det syrlige. Brug også rødgrøden som topping til havregrøden, på dine overnight oats, som et element i en kage, på vaniljeis eller græsk yoghurt. Man behøver altså ikke at spise den udelukkende med fløde.

Kedelige bær til vanvittig lækker rødgrød med fløde

”I gamle dage” var råvarer ikke lige så lettilgængelige i supermarkeder, og det var ikke ligefrem almindeligt at få leveret friske dagligvarer på hjemmeadressen med ultrakort leveringstid. Derfor var man meget mere afhængig af årstiden og de råvarer som passede til sæsonerne. Så skulle man være i den fuldstændig utænkelige situation, at man havde friske jordbær, som man ikke kunne spise op i løbet af sensommeren, så kunne man transformere de smattede jordbær til en fantastisk portion rødgrød med fløde. Man har altså med andre ord brugt de kedelige bær, som ikke ligefrem er egnet til at blive serveret til et fint haveselskab og forvandlet det til et mere holdbart produkt.

I Danmark smider vi flere hundrede tons mad ud hvert år – og vi ved godt, at det er sjældent, at man har sin egen bærhave tilgængelig og måske endnu mere sjældent, at man ikke får spist alle de lækre bær fra ens bærhave i løbet af sæsonen. Men tanken og princippet fra ”de gamle dage” er vigtigere end nogensinde, og noget vi bør dyrke endnu mere.

Lasse Skjønning Andersen

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.