Overnight oats med rabarberkompot, blåbær, skyr og granola
Er du typen, som trykker snooze en gang for meget om morgenen, så du til sidst bliver nødt til at springe ud af sengen og løbe rundt for at gøre dig klar, og derfor ikke når at få spist morgenmad? Så skal du prøve denne opskrift på overnight oats, som du kan klargøre aftenen inden og opbevare i køleskabet natten over. Det eneste du skal gøre næste morgen, er at smide dine yndlingstoppings på og så tage den med på farten!
Fremgangsmåde
Overnight oats
Start dagen før med at blande overnight oats ved at komme Havre Chia Grød, mælk eller havredrik, kokosmælk, vand og salt i en lufttæt beholder, og rør grundigt sammen. Vær særligt opmærksom på, at chiafrøene ikke klumper sammen i hjørnerne i beholderen.
Lad grøden trække natten over i køleskab. Grøden kan holde sig tre-fire dage på køl.
Top overnight oats med rababarkompot, skyr, hjemmelavet granola og friske blåbær.
Hvad er overnight oats?
Overnight oats er som navnet antyder havregryn man blander med f.eks. mælk, frugt, nødder, kerner m.m. og stiller på køl natten over. Altså, en kold grød, der har stået i køleskabet natten over og har fået en ”grødet” og cremet tekstur, men bliver serveret koldt og ikke varmt, som de fleste nok vil associere med morgengrød.
De fleste danskere kender nok bedre grødretten som ”overnight oats” og ikke ”kold grød”, da det er noget, som vi har importeret fra USA og England, hvor den her slags køleskabsgrød, de seneste år har hittet helt enormt meget.
Det forstår vi godt, for udover, at det smager sindssygt lækkert, er overnight oats også et oplagt valg, særligt i sommerperioder, eller når det er varmt udenfor, da det kan være et lidt lettere alternativ til den lidt tungere varme havregrød. Det er også super smart, når du har travlt, fordi du kan have det med på farten i f.eks. en glasbeholder eller lign. Det holder teksturen og konsistensen bedre end varm grød, da det ikke tørrer ud, når det bliver kølet ned, så det fungerer helt perfekt som en to-go morgenmad.
Oatnight oats med GRØDs glutenfri Havre Chia Grød
”Havre Chia Grød” er vores glutenfri blend, som er lavet på glutenfri havre, chia og hel boghvede. X-factoren ved lige præcis dette produkt er, at grynene ikke er helt så grovvalsede, som vi ellers normalt bruger i vores restauranter. Det gør kogetiden lidt kortere, men det gør også at blandingen af havre, chia og boghvede egner sig særdeles godt til tilberedningen af overnight oats.
Chiafrø – det hyper populære korn, som faktisk ikke er et korn
Chiafrø er, som ordet antyder, IKKE et korn, men et frø, og er blevet ekstremt populært de seneste par år i sundheds- og helsekost-miljøer overalt i verden - det har nemlig et relativt højt indhold af proteiner, kostfibre og antioxidanter. Det super sunde frø kan udvide sig vildt meget, når det kommer i kontakt med væske, men er relativt neutralt i sin smagsprofil – magien opstår så, når du bruger mælk eller plantedrik og øvrige ingredienser som tørrede dadler og frugt, fordi det giver en sindssygt lækker konsistens. Frøet kan dog godt dele vandene lidt, og folk som ikke er så vilde med chiafrø, vil mene, at det ligner fiskeøjne – det må du selv vurdere, om du synes, at det gør :-) Vi synes, at det smager sindssygt lækkert, når det bliver klargjort på den rigtige måde.
Det skulle eftersigende være så sundt, at der er nogen, som bruger det som fugtende ansigtsmaske – men det har vi dog ikke en opskrift på. Men hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med en af vores andre grødblends, kan du prøve vores Byg-Spelt-Emmer-grød med lakridssukker, hindbær, banan og ristede hasselnødder