Havregrød opskrift med karamelsauce, æble og mandler

10 min + 3 timer
Havregrød serveret med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler

Vores havregrød opskrift med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler er blevet en levende legende - og en ultimativ bestseller i vores restauranter. I er helt vilde med den lækre cremede havregrød, der kombineret med den fede og saltede karamelsauce, friske syrlige æbler og sprøde mandler giver fuld plade på smagspaletten! Vi kan godt forstå, at I er vilde med den! Så her er vores yndlings havregrød opskrift med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler, så I også kan lave den derhjemme:

Ingredienser

-
2 Personer
+

Havregrød opskrift

Karamelsauce

Toppings

  • Ristede mandler
    40 g
  • Æble
    1 stk

Fremgangsmåde

Havregrød opskrift

  1. Kom havregryn, mælk/plantedrik, vand og salt i en gryde og kog op ved høj varme indtil grøden koger.

  2. Skru ned på lavt blus, og lad grøden koge indtil den får en cremet konsistens. Mens grøden koger, kan du forberede dine toppings.

Toppings og anretning

  1. Rist mandlerne på en tør pande i ca. 10 minutter — eller til de bliver sprøde.

  2. Hak æble i små stykker.

  3. Server havregrøden toppet med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler.

Verdens bedste havregryn

Verdens bedste havregryn skal bruges til verdens bedste havregrød opskrift! Mange tænker, at havregryn “bare” er havregryn, men det er det ikke! Vi sværger til super grovvalsede havregryn, da det giver en cremet konsistens og et perfekt bid, hvilket vi synes er sindssygt lækkert. Vi har i mange år været på jagt og fundet de gryn som er allerbedst egnet til at koge havregrød på. Verdens bedste havregryn tør vi godt kalde dem - og du kan finde dem i din lokale Føtex eller købe dem her.

Havregrød som fødselsdags- og festivalsgrød

Gennem årene har vi fået stablet mange forskellige (og underlige) grødtraditioner på benene. F.eks. plejer vi at servere havregrøden hvert år på vores fødselsdag i vores restauranter, til det antal kroner som vi fylder i år. Men qua corona blev vi nødt til at være opfindsomme i 2020, hvor vi gjorde noget lidt “vovet” og afslørede GRØDs største forretningshemmelighed — nemlig denne havregrød opskrift på "Havregrød 1", som den hedder på menukortet. Det er vores ultimativt mest populære grød.

"Havregrød 1" har også været med på Roskilde Festival, hvor seje GRØD-medarbejdere og frivillige lavede genial grød og spredte fed energi til tømmermændsramte festivalgængere, som havde stået tidligt op, for at stille sig i kø til den famøse grødvariant. Så den legendariske havregrød opskrift med karamelsauce, æble og mandler har været med os siden start og føles og omtales efterhånden som et kært familiemedlem.

Less is more

Havregrød opskriften er på pairet super simpel, og med de rigtige korn og med forskellige toppings kan det gøres til den vildeste hverdagsluksus! Toppings er altafgørende for, at grøden ikke bliver endimensionel og kedelig - og i vores restauranter har vi da også en havregrød som hedder ”All in”, hvor der er over 15 forskellige toppings på én grød. Vi ser dog stadig, at en af vores aller mest populære retter er den klassiske havregrød opskrift med karamelsauce, æble og mandler. Og hvis vi kun måtte tage tre toppings med på en øde ø, ville vi nok også vælge disse tre.

Den hemmelige karamelsauce

Vores hjemmerørte karamelsauce ⁠er vores pride and joy, og nu kan du købe den samme karamelsauce som vi benytter i restauranterne online

Lasse Skjønning Andersen

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.