Restaurant Nørrebro

Jægersborggade

Normale Åbningstider:
Mandag til fredag: kl. 8:00-21:00
Lørdag til søndag: kl. 9:00-21:00

Der hvor det hele startede - Jægersborggade, Nørrebro

I efteråret 2011 åbnede verdens første GRØD restaurant i et lille bitte kælderlokale på Jægersborggade, Nørrebro. De 46m2, der før havde huseret en cykelbutik, blev nu til en “eksperimenterende, mærkelig grød bar”, som nogle medier skrev. Man siger at man ikke må have en favorit blandt sine børn - meeeen moderskibet på Jægersborggade har en helt særlig plads i vores grød-hjerte. Her blev drømmen om at redefinere grød for alvor startet, og selvom der er løbet meget vand i åen siden da og restauranten på Jægersborggade er blevet fysisk større og ombygget et par gange, så sidder minderne i murstenene og missionen om den gode grød består. Drømmen er i hvert fald ikke blevet mindre med årene - tværtimod.

Fra morgen til aften

Fra vores restaurant i Jægersborggade serverer vi grød morgen, middag og aften. GRØD menuen byder på gode gamle klassikere som havregrøden, dog toppet med lækre toppings som frisk frugt, sprøde nødder og måske lidt karamelsaucem, hvis du er i humør til det. Vi har også udviklet nye klassikere, som ærterisottoen (gælder kun om sommeren) eller svampebygottoen og daal. Vi laver grød til hverdaal og festivaler, til morgen og til aften. Så vi spænder bredt og vi tror på de fleste kan finde noget, de godt kan lide. Til de grød-skeptiske kan vi anbefale vores grøddeller, som er friteret risotto. Dem, går man altså aldrig galt i byen med. Vores menu er baseret på årstidens grøntsager, gode råvarer og overvejende plantebaseret ingredienser. Du kan altid finde den gældende menu her.

Produkter på Jægersborggade

Vi ligger på den hyggelige (og hypede) brostensbelagte Jægersborggade, hvorfra du kan nyde solen fra vores udendørspladser og kigge på gadens stille liv og spændende butiksvinduer. Udover at have grød i gryderne, har vi også mange grød produkter på hylderne. Fra instant grød og granola til kogebøger og GRØD-keramik. Vi elsker nemlig grød så meget, at vi har fået udviklet den helt rigtige havregrød- og risottoskål i samarbejde med Broste CPH. Og så har Lasse selvfølgelig skrevet en kogebog, med alle hans favoritter og tips til den helt perfekte grød.

Alle tingene kan købes i GRØD butikken på Jægersborggade eller i vores webshop.

To-go på Jægersborggade, Nørrebro

Til dage, hvor du hellere vil spise hjemme eller finde en bænk ovre i Nørrebroparken,så kan hele vores menu bestilles som to-go. Du kan bestille din mad på forhånd til afhentning eller levering online her . Levering er også en mulighed, til de dage, hvor det hele bare føles dovent, gråt og koldt.

Tag forbi Jægersborggade, Nørrebro

Uanset om du er grød sulten eller ej, vil vi anbefale Jægersborggade et visit, fordi her er så hyggeligt og propfyldt med sjove ideer og gode intentioner. Vores restaurant i Jægersborggade har selvfølgelig (i al beskedenhed) verdens bedste grød, en ret god kop kaffe og selvfølgelig rigtig gode vibes. Så vi håber vi ses dernede - I mellemtiden kan du finde os på Facebook eller Instagram, hvor vi deler lidt ud af vores GRØD-verden.

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.