
GRØD og corona i julen 2020
Vi er hamrende hårdt ramt af corona-krisen og de nye restriktioner. Men vi insisterer på at den fede jule-energi og risengrøden skal leve! Derfor har vi besluttet at holde alle vores restauranter åbne for take-away og leveringer ud af huset til og med den 23. december.
Vi håber at alle grød-elskere vil bakke op om os – ligesom i foråret. Vi har brug for det!
Vi tager alle forholdsreglerne
Vi følger nøje myndighedernes restriktioner og anbefalinger, for at bidrage til en begrænsning af smitten:
- Vi tager ikke mod kontanter
- Vi desinficerer løbende hyppigt anvendte berøringsflader
- Vi spritter af i mellem alle stationsskift
- Det er ikke muligt at sidde i vores butikker og spise
- Alle medarbejdere har mundbind på
- Vi holder god afstand
Hjælp os med at holde grødhjulene i gang og støt lokalt
Alle bestillinger og køb betyder mere end du aner – og er med til at sikre at vi stadig er her på den anden side af corona-krisen. Både for os og alle vores gode kollegaer i branchen. Vi opfordrer derfor alle til at støtte deres lokale butikker! Bestil take away hos dem der har mulighed for det. Køb gavekort, kogebøger eller book borde i 2021.

Vi sælger selv gavekort og vores kogebog her på hjemmesiden, og kogebogen kan også købes sammen med din take away mad når du bestiller GRØD Online
PS: Smil med øjnene til vores medarbejdere når i møder dem – de gør det fremragende!