Bondepige med slør

45 min

Bondepige med slør er af en uddøende race indenfor den danske desserttradition, hvilket er sindssygt ærgerligt. Selve navnet referer ikke direkte til rettens egentlige indhold, som oftest består af æblegrød, karamelliseret rugbrød og flødeskum. Selve navnet lyder næsten politisk ukorrekthed, da det kan henlede ens tanker til undertrykte kvinder i samfundet. Men faktisk referer sløret til de gamle dage, hvor det var helt almindeligt, at kvinder gik med tørklæde i Danmark – og slør, hvis man var fin på den. Og netop sløret er en reference til flødeskummet, der indgår i den her dessert. Vi har peppet opskriften lidt op og har tilføjet en anden frugtgrødklassiker - sveskegrøden. Den dybe, mørke og aromatiske sødme fra sveskegrøden spiller rigtigt godt sammen med den syrlige æblekompot, de sprøde karamelliseret rugbrødscroutoner, og flødeskummet/sløret, som givet et friskt element.

Ingredienser

-
2 Personer
+

Vanilje-æblekompot

  • Madæbler
    500 g
  • Rørsukker
    100 g
    Mængden afhænger af æblernes naturlige sødme, smag dig frem
  • Vaniljestang
    0.5 stk
  • Vand
    0.5 dl

Sveskekompot

  • Svesker
    125 g
  • Vand
    1 dl
  • Øko citron
    1 stk
  • Rørsukker
    25 g
  • Vaniljestang
    0.5 dl

Flødeskumsskyr

  • Piskefløde
    1 dl
  • Skyr
    1 spsk

Karmeliserede rugbrødscroutoner

  • Daggammelt rugbrød
    50 g
  • Rørsukker
    0.5 dl
  • Smør
    0.5 spsk

Fremgangsmåde

Karmeliserede rugbrødscroutoner

  1. Tænd ovnen på 200 grader.

  2. Skær rugbrødet i små fine tern, og læg dem på bageplade med bagepapir.

  3. Rist i ovnen i ca. 10 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

  4. Varm en pande med smør og rørsukker og lad sukkeret karamellisere sammen med smørret. Skru ned for varmen og vend de ristede rugbrødscroutoner i karamellen.

  5. Kom rugbrødscroutonerne på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Vanilje-æblekompot

  1. Skyl æblerne grundigt, og skær dem i grove tern.

  2. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud, og kom vaniljestangen- og kornene i en gryde sammen med æblestykker, vand og sukker.

  3. Kog ved medium varme, indtil æblerne er møre. Smag til med rørsukker og lad kompotten køle af.

Sveskekompot

  1. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom svesker, vand, rørsukker, vaniljestang- og korn, samt fintrevet citronskal og citronsaft i en gryde.

  2. Kog med låg i indtil sveskerne er møre og brug bagsiden af grydeskeen til at mose sveskerne med.

  3. Smag til med rørsukker og citronsaft. Opbevar sveskekompotten i et sylteglas på køl (holdbarhed 2-3 uger).

Flødeskumsskyr

  1. Pisk fløden til flødeskum og bland med skyr.

En rigtig efterårsdessertgrød

Bondepige med slør er utvivlsomt et rigtigt lækkert bud på en frugtdessertgrød, som kalder på hygge og stearinlys i efterårsvejr. Så trods det mærkelige navn håber vi, at I vil være med til at holde den her fantastiske tradition i live. En anden rigtig lækker og klassisk efterårsdessert er æblegrød med flødeskumsskyr, som du også kan prøve.

Lasse Skjønning Andersen

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.