Besøg vores restaurant i Hellerup — den eneste GRØD restaurant med havkig

Ejendomsmægler skriver tit at der er "havkig" i boligpræsentationer - også selv om det til tider kræver kikkert og spejl. I vores restaurant i Hellerup, kan vi blære os med at være den eneste grødbutik med ægte havkig. Vores restaurant på Strandvejen i Hellerup har højt til loftet, fed energi og selvfølgelig masser af god grød. GRØD elsker 2900 Hellerup!

GRØD til morgenmad, frokost eller aftensmad i Hellerup

Siden den første butiksåbning i 2011, har missionen været at redefinere grødbegrebet og bevise at grød kan være spændende, delikat og sinddsygt lækkert — og dermed komme til bugt med fordommene om grød som en kedelig og klistret fattigmands-spise. Vores restaurant i Hellerup serverer alt fra vores klassiske morgenretter som f.eks. "Havregrød 1" med karamel sauce, mandler og æbler, til vores mere salte frokost/aften-retter som vores sæsonbaserede risotto, svampebygotto, daal og congee. Vores menu skifter med årstiderne da vi tilpasser os sæsonens bedste bær og grøntsager, så du vil altid kunne finde noget nyt på kortet, når du besøger vores restaurant i Hellerup.

GRØD Take away

Få en grød i en solstråle foran restauranten i Hellerup eller kom indenfor i butikken, hvor vi har masser af plads til hyggelige stunder for både små og store. Er du mere til den hjemlige hygge, kan du nemt tage med hjem — grød egner sig nemlig rigtig godt til at tage med. Vi serverer alle vores retter som take away fra vores restaurant i Hellerup. Vi ligger centralt placeret, så du nemt kan besøge os med offentlig transport eller kører forbi os på vejen, hvis du selv vil hente. Du kan også bestille online og få favoritterne leveret direkte til din hoveddør fra vores GRØD restaurant i Hellerup.

Vi ses på GRØD Hellerup

Vi glæder os til at se dig på vores restaurant i Hellerup, med hip hop i højtalerne, fed energi og selvfølgelig dét, det hele drejer sig om: GRØD. Du kan se en masse billeder af vores mad på Facebook eller Instagram, hvor vi deler ud af alt det bedste fra vores GRØD univers ❤️