10/22/2018

Vegetarisk daal med skyr, cherry tomater, koriander og saltede mandler

Til 4 personer

Daalgrøden er måske den opskrift, der befinder sig mest i randområdet af, hvad man kan definere grød som. Ikke desto mindre valgte vi at smide den på menukortet i foråret 2014 for at have en lettere og glutenfri grødvariant på kortet. Daalen blev modtaget med kyshånd af vores stamkunder og er nu fast inventar på menukortet.

DAAL
1 dl rapsolie
1 bananskalotteløg ca. 200gr 2 fed hvidløg
1 røde chili
1 gulerod
50 g frisk ingefær
2 spsk karry madras
250 g røde linser
7 dl vand
1,5 tsk salt
4 limeblade
250 g tomater fra dåse
1 dåse kokosmælk
1/2 dl citronsaft

Varm olien i en stor gryde. Hak løg, hvidløg, ingefær og chili fint og kom det i den varme olie sammen med karry. Lad det hele stege i 4-5 minutter, løgene skal ikke tage for meget farve. Skyld gulleroden og skær den i små tern og kom

i gryden. Skyld linserne og kom dem i gryden, steg dem hurtigt af og tilsæt vand, salt og limeblade. Kog linserne til de har absorberet væden, tilsæt tomater og kokosmælk og kog videre til grøden har den rette konsistens. Smag til med salt og citronsaft.

TOPPINGS
100 g friske cherrytomater, skåret i kvarte 1⁄4 bundt frisk koriander
4 spsk skyr
50 g ristede og hakkede saltede mandler

ANRETNING
Top daalen med cherrytomater, hakkede saltede mandler, friske koriander og skyr.

_______

Opskriften kommer fra kogebogen “GRØD” af Lasse Skjønning Andersen

GRØD-kogebogen indeholder 80 opskrifter med udgangspunkt i de fire årstider, og dækker over alt fra havregrød til asiatisk risgrød, diverse risotto- og bygottofortolkninger til mellemøstllig dessertgrød med rosenvand og mango.

Køb GRØD-kogebogen her