April 24, 2020

GRØDs måltidskasser

“Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget”...sagde en klog kvinde engang. For selvom Corona har vendt vores virksomhed på hovedet og vi har måtte kæmpe for vores overlevelse, har vi ud af kaosset fundet nye spændende muligheder for GRØD. Vi har bl.a. født 2 måltidskasser - med nogle af vores mest populære grødretter. Vi har gjort største del af arbejdet - så det eneste du skal gøre er, at koge lidt grød op og klargøre de lækre salater og toppings. Nemt, hurtigt og næsten ligeså godt som når vi laver det ☺️ Begge kasser er vegetariske, og kan nemt laves plantebaseret hvis man ønsker dette! Vi håber i kan lide det og kom MEGET gerne med konstruktiv kritik så vi kan blive endnu bedre!

BESTIL MÅLTIDSKASSERNE HER

Signaturkassen

Dag 1 — Rødbederisotto med hvidkålsslaw
Italiensk risotto på danske rødbeder, toppet med syltede søde/syrlige beder og med frisk hvidkålsslaw ved siden.

Dag 2 — Grøddeller og kålsalat med trøffel og æble
Sprøde grøddeller lavet på rødbederisotto og sæsonens kålsalat med æbler og smagfuld trøffeldressing.

Vegetarkassen

Dag 1 — Vegansk Daal med sprøde toppings
"Linsegrød” lavet på kokosmælk, røde linser og kaffir lime blade. Toppings af små tomater, koriander, salte mandler, ristet kokosflager og vegansk sriracha dressing.

Dag 2 — Svampebygotto og kålsalat med saltede mandler
Bygotto lavet på perlebyg, svampe og parmesan toppet med timian og syltede søde/syrlige svampe. Ved siden af får du sæsonens kålsalat med æble og dressing på sennep og trøffel!